Regelbau.dk

 HjemHjem    NyhederNyheder    2. verdenskrig2. verdenskrig    AtlantikWallAtlantikWall    RegelbauRegelbau    Bunker galleriGalleri    Video/TVVideo    LinksLinks    GæstebogGæstebog    OrdlisteOrdliste    Om sitetOm    Facebook

Regelbau-information
Antal modeller i alt: 493
Med tegning: 48
Med originaltegning: 152
Sidst opdateret: 605

Annonce - støt sitet!

Kvik-links
Kort med forsvarsenheder
Alle bunkermodeller

Annonce - støt sitet!

Søg på AtlantikWall.dk

Annonce - støt sitet!
 
© Regelbau.dk

eniig fiber
AmazingCounters.com

Bunker - Funktioner & anvendelser

Regelbau generelt Generelt   Opdeling Opdeling   Bunkere i Danmark Bunkere i Danmark   Alle Regelbau modeller Alle modeller

Opdeling i grupper efter funktion.

Regelbau bunkere kan inddeles i 3 forskellige grupper afhængig af deres funktion.
Herunder har jeg lavet nogle beskrivelser af gennerelle ting gældende for hver gruppe.

Forsvar
Observation
Support

Opdeling i grupper efter anvendelse.

For at give dig et overblik over hvilke modelnumre der anvendes til hvad, har jeg her lavet en liste sorteret efter anvendelse.
For at se mere om de enkelte modeller kan du klikke på modelnummeret og se alle informationer om disse..

Anvendelse

Funktion - Forsvar.


Bunkerne i denne gruppe havde normalt 1-2 hovedvåben. Der var ingen standardisering overhovedet.
De typer som oftest blev brugt var: 3,7 cm Pak, 4,7cm Pak, 5cm KwK, 7,5 cm Pak, Mg-34, Mg-42 og flammekastere.

De fleste Flak bunkere havde mulighed for at rette deres "ild" mod mål på jorden.
Rigtigt mange bunkere i denne gruppe er bygget til at være uafhængige kampenheder. De standardiserede modeller blev altid bygget gastætte, så de under et angreb kunne isolere sig 100%.
Stand mit 3-Schartenturm
En flot dag ved Stp. Hennestrand i sommeren 2013. Her ser vi hen over en Regelbau 632. Tårnet er blevet fjernet efter krigens afslutning - der var jo mangel på mange råvarer.
Oftest var de indenfor monterede ventilationsanlæg manuelt drevne. Sammen med filtre og overtryksventiler var disse bunkere modtsandsdygtige over for et gasangreb.
Alle ventilationskanaler var S formede, og bestykket med flere net indvendig således at det ikke var muligt at smide en håndgranat ind.

Når man nærmer sig bunkeren ser man ofte en "Eingangsverteidigungs scharte" (Indgang-forsvars luge). Denne luge giver mandskabet i bunkeren fuldt overblik over hvem der nærmer sig bunkerens indgang.

For at komme ind i bunkeren skal man igennem "Kampfraum" (kamprummet). Her er hoveddøren beskyttet med endnu et "Eingangsverteidigungs scharte"(Indgangs-forsvars-skydeskår), som har udsigt over hele kamprummet. Hoveddøren er altid delt i to, en øvre og en nedre. Dette gør det muligt altid at kunne åbne døren selvom rummet er fyldt med rester efter kamp.
Hoveddøren leder en ind til et "Gas lock". Det er et lille rum hvor luften kan blive filtreret inden man skal ind i selve bunkeren, som igen består af forskellige rum, afhængig af hvad bunkeren skal bruges til.

Hvert rum er adskilt med armerede døre, så selvom fjenden kommer forbi kamprummet behøver bunkeren ikke være tabt.

Rum som indeholder maskinpistoler har altid dets eget ventilationssystem, der kan filtrere luften for gasserne fra krudtet der bruges i disse.

Store bunkere har ofte indbygget eget el-værk - som regel en dieselmotor/generator. I mindre bunkere får man oftest strømmen udefra, men man har så altid batteribackup til fx radioudstyr.

Bunkere der kun har én indgang har som regel en nødudgang. Den er bygget på en måde som gør det umuligt at komme ind udefra. Først åbner man en lille armeret dør, dernæst trækker man 15-20 jern-skinner ud. Bag skinnerne er der en mustensvæg der skal fjernes. Når dette er fjernet skal man grave sig en 2-6 meter op i til det fri.